Hvis du er, som danskere er flest, så er der en god chance for, at du tilbringer meget af din arbejdstid foran en skærm. Måske arbejder du endda hjemmefra og ender indimellem med at sidde i sofaen eller ved spisebordet og arbejde. Men du fortjener bedre!

Vi bruger en tredjedel af døgnet på arbejde. Netop derfor er det så vigtigt at investere i noget, som støtter og gavner din krop.

En god kontorstol er alle pengene værd

Det behøver ikke at være dyrt at købe en ny kontorstol, se bare her. Men overvej alligevel at investere lidt ekstra, og find en stol, som føles ekstra god for din ryg.

Tænk på alle de kiropraktorregninger, du sparer, og overvej, hvad det koster dig i effektiv arbejdstid at have en dårlig arbejdsstilling. En forkert stol fører til hovedpine og smerter i kroppen. Ved at investere lidt ekstra i dit kontor så det både føles bekvemt og inspirerende, booster du ikke kun din krop, men også din produktivitet.

Arbejder du hjemmefra?

Rigtig mange arbejder efterhånden hjemmefra, og hvis det er en ny rutine for dig, har du måske ikke et decideret hjemmekontor indrettet til formålet. Tit og ofte bliver spisebordet den nye arbejdsplads, men det går altså ikke i længden. Sørg for at indrette en fast arbejdsplads, som både giver dig den ergonomiske støtte, som din krop har brug for, og giv dig selv følelsen af at “gå på arbejde” og “gå hjem”, selvom du arbejder i dit eget hjem.

Husk at strække ud

En sund arbejdsposition er en god start, men det alene gør ikke tricket. Oplever du indimellem at blive så opslugt af dit arbejde, at når dagen er omme, har du siddet en hel dag med hænderne på tastaturet og stirret ind i skærmen? Det går ikke, så husk at give dig selv nogle pauser i løbet af dagen.

Sæt en timer, så du husker at rejse dig og få bevægelse i kroppen i ny og næ. Der findes også apps du kan downloade til din computer eller telefon, som kærligt minder dig om at strække fingrene og trække vejret helt ned i maven, så du er klar til resten af dagen.