Mange slankekure og kostvejledere har i de senere år anbefalet, at overvægtige spiser mere protein og mindre kulhydrat. Samtidig gør Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen det klart, at vi i Danmark allerede får nok eller mere end nok protein, og de fleste af os faktisk indtager for få kulhydrater i form af fiberrige fødevarer.

 

Det giver med rette anledning til en del undren eller forvirring.

 

Under vægttab er det ikke kun fedt, din krop skiller sig af med. Du vil også miste lidt af dine muskler mv. Det er naturligt nok, men ved at spise nok protein og dyrke tilstrækkelig motion (især styrketræning), begrænser eller forhindrer du tabet af kroppens proteiner.

 

Proteinrige fødevarer mætter lidt mere i forhold til kalorieindholdet sammenlignet med fedtrige fødevarer og fødevarer med mange raffinerede kulhydrater (altså fx slik, kager, brød af hvidt mel, almindelige morgenmadsprodukter o.l.).

 

Det er denne mættende virkning af protein sammen med proteins evne til at øge forbrændingen en smule, der gør, at mange overvægtige anbefales at spise mere protein — ofte i form af kød eller andre animalske fødevarer. Alle fødevarer indeholder protein, ikke kun kød og animalske fødevarer, som nogle mennesker tror. Det er derfor svært at komme til at mangle proteinpulver, blot kosten er nogenlunde fornuftig, men nogle mennesker spiser så mange raffinerede fødevarer eller så kaloriefattigt, at de får for lidt protein.

 

De fødevarer, der indeholder mest protein, er nødder, frø, fuldkornsprodukter, bælgfrugter (bønner og ærter) og grøntsager (i forhold til kalorieindholdet) samt animalske fødevarer (altså kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter).

Det er sundere at få dit behov for protein dækket fra vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske fødevarer. En sund proteinrig kost er en kost, hvor alle eller de fleste proteiner kommer fra vegetabilske fødevarer. Det er primært det, som en proteinkur er, og hvad en proteinkur kan gøre godt for. Hvis man overholder proteinkur, kan man tabe mange kilo.